PRA, Progressiv retina atrofi

HVAD ER PRA?

PRA, Progressiv retina atrofi

er et fremadskridende svind i de lysfølsomme celler i øjets nethinde. Lidelsen er arvelig og resulterer i hel eller delvis blindhed, og den kan ikke helbredes. Du kan læse mere om sygdommen på forskellige dyreklinikkers hjemmesider, ved at søge på Google.

Der findes flere typer PRA, PRA-A (stort set ikke eksisterende hos dværgschnauzer).

PRA-B1.

Den type der forekommer hos dværgschnauzere, om end sjældent, er PRA-B1 typen ( HIVEP3) og den type vi anbefaler man tester sine avlshunde for. Denne type PRA opstår som regel inden for hundes første 5 leveår. Der findes en anden type, der opstår senere, omkring 7 årsalderen, der anses som mindre aggressiv og der forskes fortsat i denne type.

PRA-B1 ( HIVEP3) testen er udviklet på University Of Helsinki i 2020, og for nuværende kan man få testet sin hund hos Laboklin. Det kan foregå både ved test man selv tager(ved mundskrab), og sender til Laboklin, eller man kan teste hos dyrlægen. Man kan få registreret sit testresultat på DKK’s Hundeweb, men KUN hvis testen er taget hos dyrlægen, og man inden har bestilt en rekvisition hos DKK. Det er muligt at få testet sin hund for både PRA-B1, MAC ( se særskilt side om MAC her på hjemmesiden) og farvegen, i en og samme prøve samtidig, for merpris. Se mere hos Laboklin.

Link til PRA-B1 test: https://shop.labogen.com/gentest-bestellung/hund/

Dværgschnauzerklubben giver tilskud til alle medlemmer der tester deres hunde for PRA-B1 på Kr. 300,-, og det uanset om man selv tager testen eller dyrlægen gør.

Når man søger tilskud til PRA-B1 test, erklærer man sig samtidig indforstået med, at resultaterne af undersøgelsen kan indgå i en database i DvK’s regi.

Ansøg om tilskud til test via formularen herunder.

    Dit navn (skal udfyldes)

    Din e-mail (skal udfyldes)

    Medlemsnr (skal udfyldes)

    Hundens stambogsnummer (skal udfyldes)

    Adresse (skal udfyldes)

    Postnummer og by (skal udfyldes)

    Bank reg. nr. (skal udfyldes)

    Bank kontonr. (skal udfyldes)

    Kopi PRA-B1 test (skal udfyldes)


    Yderligere bemærkninger

    persondatapolitik.

    Vi bruger cookies!

    Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

    Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

    Læs mere om cookies her.

    Accepter Forlad sitet